Korrosion i aluminium

Pga. aluminiums store høje tendens til at danne bindinger med ilt vil aluminiumslegeringer hurtigt af sig selv blive dækket af en tynd, men kompakt og uigennemtrængelig beskyttende hinde af aluminiums­oxy­der - AL2O3, der forhindrer yderligere oxidering. Hinden er uopløse­lig i vand, resistent overfor mange kemikalier og forbliver stabil ved pH-værdier mellem 4 og 9. Hvis oxidlaget beskadiges, vil det hurtigt blive gendannet, hvis blot der er ilt til stede i omgivelserne.

Derfor er aluminium generelt langt mere modstandsdygtigt mod korrosion i f.eks. saltvandsmiljø end stål. Dette gælder i særdeleshed for aluminium i 5000 serien. Ekstruderede profiler af 6000 serien er dog lidt mere følsomme end 5000 serien, men anvendes ikke så ofte i områder med direkte kontakt til saltvand.

De mest almindelige former for korrosion i aluminium er:

  • Galvanisk korrosion
  • Pitting (grubetæring)
  • Spaltekorrosion
  • Spændingskorrosion

Galvanisk korrosion: Aluminium er et meget ”uædelt” metal dvs. det har et stort elektronegativt potentiale. Faktisk er kun zink mere uædelt. Derfor vil kontakt med mere elektropositive - ”ædle” - materialer f.eks. kobber og stål give anledning til galvanisk korrosion, når der samtidigt er fugtighed til stede. Derfor skal der, når f.eks. stål og aluminium forbindes, altid sørges for enten fuldstændig elektrisk adskillelse f.eks. v.h.a. neopren pakninger eller en samling så tæt, at der ikke er plads til en elektrolytvæske imellem fladerne.

Galvanisk korrosion ses ofte i aluminiums rammer på lystbåde.

Pitting (grubetæring): Pitting er en hyppig form for korrosion, der opstår under indflydelse af en elektrolyt. Lokale angreb af kloridioner skaber små huller i den beskyttende oxidhinde, hvorved korrosionen kan få fat i den underliggende ubeskyttede aluminium. Derved dannes små tragtformede huller (eller gruber), der trænger lidt ind i materialet, men som ikke nedsætter styrken væsentligt.

Katodisk beskyttelse og effektive dræn, så der ikke står vand, kan modvirke pitting.

Pitting ses meget sjældent i lystbåde.

Spaltekorrosion: Hvor to aluminiumsoverflader ligger tæt sammen, kan der i forbindelse med fugtighed, der trænger ind imellem fladerne, dannes såkaldt spaltekorrosion som følge af forskellen i iltkoncentration i overfladerne og i fugtigheden i spalten.

Korrosionsformen kan forhindres ved at tætne revner med en fugemasse.

Spaltekorrosion kan observeres i lystbåde med vindues rammer, hvor aluminiumsprofiler er samlet.

Spændingskorrosion: Spændingskorrosion er en meget speciel form for korrosion, hvor samspillet mellem længere tids trækspændinger, miljøet og metallurgiske forhold kan danne revner, der kan forringe styrken af en konstruktionsdel. Visse aluminiumslegeringer er mere følsomme end andre. Det gælder f.eks. de hårde modningshærdelige højstyrkelegeringer i kloridholdigt miljø.

Spændingskorrosion ses næsten aldrig i lystbåde.