Forskellige problemer med bådvinduer

Gennem tiden har mange gjort forsøg på at fremstille bådvinduer. Mange af disse løsninger har været optimale løsninger med hensyn til pris, holdbarhed, design og styrke. Desværre har et ofte vist sig at det har været næsten umuligt at kombinere alle disse forhold i et og samme produkt.

Specielt holdbarheden har desværre vist sig at være meget kortere end resten af et ellers solidt bygget lystfartøj. Dette har bevirket at vinduerne enten ikke kan holde tæt eller bliver ødelagt, når overflade behandlingen bliver beskadiget. Mange lystsejlere ser sig derfor nødsaget til at skifte vinduer, for at vedligeholde deres fartøj. Desværre befinder lystsejleren så ofte i en situation, hvor båden oprindelige design enten skal ændres radikalt eller der skal modificeres i båden konstruktion. Dette kan ofte resultere i at styrken i riggen eller ruffet ændres radikalt.

Årsagen til disse forhold er selvfølge forskellig fra produkt til produkt. I det efterfølgende skal vi forsøge at beskrive nogle af de mest gængse systemer og deres svagheder.

Pålimede plastruder

Glas monteret i gummiliste

Plastrude monteret i gummiliste

Aluminiums profiler med glas

Aluminiums profiler med plast

Kittede vinduer

Pålimede plastruder

Nyere både fra begyndelsen af 1980 blev ofte monteret med røgfarvet eller klar plastplade som vinduer enten monteret som flush eller monteret i en resses. Dette system anvendes stadigvæk i dag, da det er et enkelt, hurtigt og billigt system.

De fleste af disse løsninger er monteret med gennemgående skruer, som primært har til formål at holde “glasset” på plads, mens limen tørrer.

De bedste af disse løsninger blev limet med en butylfuge, som har en fantastisk evne til ikke at tørre ud. Alligevel har mange af disse vinduer en tilbøjelighed til at blive utætte specielt omkring de gennemgående skruer, da materialerne ikke arbejder ens.

Den primære årsag er de forskellige materialers forskellige temperatur udvidelses-koefficient, som bevirker at de udvider sig forskelligt når temperaturen ændringer sig. Tabellen herunder angiver udvidelses koefficienterne for an række materialer som bl.a. anvendes i lystbåde.

Materiale alpha10 / °C Ændring/m ved en temperaturændring på 60°C
Glasfiber: 20 – 50 1,2 mm – 3,0 mm
Acrylplast: 70 – 80 4,2 mm – 4,8 mm
Polyamid: 80 – 90 4,8 mm – 5,4 mm
Polyerthan: 70 – 100 4,2 mm – 6,0 mm
PVC: 80 4,8 mm
Glas: 12 0,7 mm
Hærdet glas: 8 0,5 mm
Stål: 11 0,7 mm
Aluminium: 24 1,4 mm
Træ (langs åre): 3-6

0,2 mm – 0,4 mm

Det ses at forskellen mellem glasfiber udvidelse ved temperatur ændring på 60°C og forskellige plaster er næsten 5 mm pr. lb. meter. Da mange af disse vinduer har længder på over 2 m, betyder det at forskellen mellem længde ændringen kan blive mere end 10 mm.  

Det er klart at skruehullerne gennem skrog og glas skal være meget store for at kunne klare denne store variation. Det ses derfor ofte at det er omkring skruehullerne, som utæthederne opstår, da glasset ikke kan klare presset fra skruerne ved enten meget høj eller lave temperaturer. Glasset sprækker derfor ved skruerne.

Andre pålimede glas blev fuget med andre type fuge, som desværre har en tendens til at tørrer ud. Udtørringen sker hurtigst omkring skrue gennemføringerne og allerede efter kun 8 – 10 år. Derved gives der ikke mulighed for at materialerne kan arbejde forskelligt og fugen slipper ofte i dette tilfælde med utæthed til følge.

Et andet meget udbredt problem er at plast med tiden bliver nedbrudt af solens stråler og bliver mat og hvidlig, hvorefter det bliver opdelt i nogle små umærkelige krystaller på ca. 5mm i diameter. På dette tidspunkt er ruden uegnet til at sidde i en båd, da styrken er væsentligt reduceret og ved en brådsø kan “glasset” briste. Til sidst vil ruden gå i stykker.

Glas monteret i gummiliste

Mange fritidsbåde er gennem årerne leveret med hærdet glas monteret i gummiliste.

Tætheden opnås gennem at sørge for at glasset skæres så nøjagtigt som muligt og montere det i gummilisten, hvorefter denne presses ind i hullet i båden. For at give monteringen styrke monteres en metal eller hårdt plast liste i gummilistens fals således at denne udvider så vinduet låses fast.

Da gummi er et fleksibelt materiale er det er klart at meget store tryk påvirkninger kan trykke ruden ud, da gummiet giver efter. Et eksempel herpå kunne ses i Beserk’s (Albin Vega) sejlads hjem fra Sydpolen.  

Gummilister har en anden uheldig egenskab. De nedbrydes af solen og med tiden vil de afgive sorte striber ved afrensning og polering af båden. Til sidst vil gummilisterne sprække, når gummiet mister sin elasticitet. På dette tidspunkt er det ikke længere forsvarligt at sejle med vinduerne, da styrken er væsentligt reduceret.

Plastrude monteret i gummiliste

De forhold som er nævnt under “Glas monteret i gummiliste” gælder også for plastruder.

Da der i denne form for vindues løsning er valgt et plast materiale som “glas” vil forholdene om forskellige temperatur længdeudvidelser have en vis indflydelse her. Se mere herom under “Pålimede plastruder”.

Et andet meget udbredt problem er at plast med tiden bliver nedbrudt af solens stråler og bliver mat, hvorefter det bliver opdelt i nogle små umærkelige krystaller på ca. 5mm i diameter. På dette tidspunkt er ruden uegnet til at sidde i en båd, da styrken er væsentligt reduceret og ved en brådsø kan “glasset” briste. Til sidst vil ruden gå i stykker.

Aluminiums profiler med glas

I nyere både anvendes meget ofte en løsning hvor glasset er monteret i en aluminiums profil.

Systemet giver en række begrænsninger, som vi alle har oplevet hos Ö-Metall. De vigtigste er:

Runde hjørner: Da man ofte ønsker profiler, som ikke har for mange samlinger, er man nødt til at bue hjørnerne. 

Disse hjørner kan kun laves med en mindste radius for ellers koldtrækkes profilerne så meget, at de går i stykker. Dette forholde har altid sat begrænsninger i designet af både, da vindues hjørnerne ikke kan formes helt frit, men er afhængig af begrænsninger i aluminiumets flydespænding. Designet kan derved blive lidt “gammeldags” at se på.

Spidse hjørner: Spidse hjørner kan kun opnås, når vinduet forsynes med hjørner hvor profilerne er skåret i smig. Dette medfører desværre at rammerne indeholder samlinger i hvert spidst hjørne og dermed også en stor mulighed for utætheder.

Materialet: For at kunne forme aluminiums profilerne i de matricer som anvendes når profilerne skal bøjes er man nødt til at anvende en legering tilsat zink. Denne aluminiums legering gør aluminiumet bliver “blødt”, men desværre nedsættes holdbarheden i saltvand væsentligt. Dette kan medføre at aluminiumet let nedbrydes til aluminiumsoxid når overflade behandlingen (eloxeringen) bliver beskadiget og saltvand får kontakt med aluminiums legeringen. På mange ældre vinduer af denne type ses dette som en hvid overflade eller et hvidt pulver, da aluminiumet regenerere tilbage til sin naturlige form i miljøet.

Aluminiums profiler med plast

Problemerne som nævnt under “Aluminiums profiler med glas” gælder også når “glasset” er af plastik.

Yderligere er der et andet problem som stammer fra materialernes forskellige udvidelses koefficient. Se mere herom under “Pålimede plastruder”.

Kittede vinduer

Glas monteret i kit finder man i træbåde. Løsningen blev anvendt før 70’erne og minder meget om den løsning der har været anvendt gennem mange årtier ved almindelig vinduer i husbyggerier.

Løsningen har desværre den svaghed at kittet tørrer ud og det skal derfor ofte repareres eller skiftes for at holde glassene på plads.

Styrke mæssigt kan løsningen være problematisk, både i det tilfælde at der er anvendt en forkert kit eller når kittet tørrer ud.